Rollebaseret område
Gå til hovedindhold
Forside
Søgning
Om Scanvik
Kontakt
  
Forside > Sådan anvender du...  

Sådan anvender du...

SÅDAN ANVENDER DU VORES WEBSHOP
Nedenfor følger en vejledning til, hvordan du anvender vores webshop.
01. OPRET DIG SOM KUNDE ELLER BESTIL SOM ’GÆST’

Du kan oprette dig som kunde på to måder:

  • Opret webkonto: Du kan registrere dig som kunde ved at udfylde vores 'Opret webkonto' formular. Når vi har modtaget dine oplysninger, opretter vi en konto i vores system og sender dig et brugernavn og password pr. e-mail.
  • Bestil som ’gæst’: Hvis du allerede har fundet den eller de varer, du gerne vil købe, og ikke ønsker at vente på, at vi får dig oprettet, kan du bestille varerne som ’gæst’. Når du har tilføjet varerne i ’indkøbskurven’, skal du blot vælge ’opret ordre’ og udfylde formularen. Når vi har modtaget din ordre, registrerer vi bestillingen og opretter dig i vores system. Herefter sender vi dig et brugernavn og password pr. e-mail.
02. LOGIN
Har du tidligere haft en konto på scanvik.dk eller snbog.dk? Selvom du har handlet med os før, må vi bede dig oprette dig som kunde på ny, da vi har skiftet webshopløsning. Vi beklager ulejligheden!

Når du har modtaget et brugernavn og password til vores webshop, kan du logge dig ind i øverste højre hjørne.



Du kan også logge ind ved at klikke her.

Når du er logget ind, kan du se alle dine indkøbsordrer og de seneste fakturaer, som vi har udstedt til dig.
03. SØG EFTER DEN VARE, DU ØNSKER
På vores søgeside finder du en mindre vejledning til, hvordan du anvender vores søgning. Generelt er det godt at vide, at søgningen har indbygget trunkering. Det betyder, at du kan nøjes med at indtaste en del af et søgeord. Søgeresultatet vil indeholde søgeordet med alle dets forskellige endelser og begyndelser.

Det er ofte en god ide at begrænse søgningen ved både at skrive centrale ord fra titlen og et forfatternavn eller forlagsnavn (kun ved søgning på rejsebøger/kort) - eller ved at vælge produktkategori eller produkttype. I almindelighed er den hurtigste måde at søge på, at indtaste titlens ISBN.

Hvis du ikke kan finde det du leder efter, er du velkommen til at kontakte os enten via vores kontaktside eller pr. telefon 33 14 26 66 (hverdage mellem kl. 09-16).
04. LAGERSTATUS
Når du foretager en søgning, kan du se lagerstatus på varerne.

På lager - Vi har varen på lager.

Kan skaffes - Vi bestiller varen hjem. Det tager normalt mellem 1 og 3 uger.

Udsolgt - Vi kan desværre ikke skaffe varen til dig.

Bemærk venligst, at prisen på norske og svenske bøger, der ikke er på lager (gul prik), på grund af æ ndringer i valutakurser og forlagspriser kan afvige fra den pris, du ser i webshoppen.
05. LÆG VARER I INDKØBSKURVEN
I menuen ’Webshop’ finder du ’Indkøbskurv’, hvor du kan se, hvilke varer du har valgt. Her kan du rette antal, se pris, eller slette uønskede varer.

I indkøbskurven er det muligt at tilføje en reference enten til hele ordren i feltet ’Ordrereference’ eller for den enkelte vare i feltet ’Reference’. Disse referencer vil stå på den faktura, som du modtager sammen med varerne. Det er valgfrit om du vil udfylde referencefelterne.

Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
06. BESTILLING & LEVERING
Bestillinger foretages hurtigt og nemt via vores webshop. Har du problemer med at anvende den, eller har du spørgsmål i øvrigt, hører vi meget gerne fra dig via vores kontaktside.

Når du bestiller varer, registrerer vi dit navn og din adresse i vores system. Fremover ’genkender’ vores system dig som kunde, hvilket gør fremtidige bestillinger nemmere. Vi videregiver ikke dine oplysninger til tredje part.

Vi ekspederer ordrerne hurtigst muligt, til boghandlere fortrinsvis via DBK. Øvrige kunder vil modtage levering via Post Danmark eller fragtmand med tillæg af leveringsomkostninger. Ønsker du levering på anden vis, eller vil du selv hente dine varer her, så ring for nærmere aftale til 33 14 26 66 (hverdage mellem kl. 09-16).
07. FAKTURERING & BETALING
Vi har valgt ikke at modtage betalingskort i webshoppen. Du modtager en faktura med dine varer. Betaling kan ske via bankoverførsel eller girokort. Husk at oplyse faktura- og kontonummer, når du betaler.
08. BETALING – OFFENTLIGE INSTITUTIONER MED EAN-NR.
Vi fakturerer elektronisk til offentlige virksomheder med EAN-nr. Offentlige kunder bedes opgive EAN-nr., når kontoen oprettes. Husk venligst at meddele, hvis EAN-nummeret ændres eller bortfalder.
09. FORTRYDELSESRET
Vi yder 14 dages fuld fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor varen modtages. Hvis du returnerer, skal varen være i samme stand som ved modtagelsen. Medsend venligst en kopi af fakturaen.

Du kan fortryde et køb ved at nægte at modtage varen eller ved at returnere varen til vores adresse med en begrundelse for returen.

Såfremt det returnerede opfylder kravene, vil vi udstede en kreditnota svarende til varens pris.
10. ÆNDRINGER AF DINE OPLYSNINGER
Du kan som kunde ikke kan ændre dine kontooplysninger. Hvis du ønsker at ændre i de oplysninger, vi har registret, må vi bede dig kontakte os enten via vores kontaktside eller pr. telefon 33 14 26 66 (hverdage mellem kl. 09-16).
11. NYHEDSBREVE
Vores afdeling for kort og rejseførere udsender et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail. Hvis du ønsker at modtage dette, kan du tilmelde dig ved at skrive en mail til os via vores kontaktside.
12. KONTAKT
Vi sidder naturligvis klar ved telefonerne (hverdage mellem kl. 09-16), hvis du har spørgsmål i forbindelse med din bestilling: 33 14 26 66, tast 1 for nordisk afdeling og sprogkurser eller tast 2 for vores afdeling for rejseguides og landkort. Alternativt brug 33 12 77 66.

Udenfor vores åbningstid kan du sende en mail via vores kontaktside.